Vores tur i januar 2010

”Designstuderende tvinger marokkanske kvinder til at tænke frit”

Den 7. januar pakkede vi atter taskerne, for at rejse til Marokko igen. Denne gang skulle vi mere rundt i landet end sidst.

Vi startede i Casablanca, hvor vi boede hos en af vores kulturtolke. Vi troede vi skulle bo sammen med familien, men det viste sig, at vi fik stillet familiens ekstrahus til rådighed – og her var altså ikke tale om en lille faldefærdig rønne, men et kæmpe palads bygget af marmor med både hammam og værelse til tjenestepigen…

På ambassadørbesøg, men ingen Ferrero Rocher

Dagen efter tog vi til Rabat, hvor vi var inviteret til kaffe på Den Danske Ambassade for at fortælle om vores projekt og de erfaringer vi har gjort os hidtil. Vi blev modtaget af den danske ambassadør Anne Marie Esper Larsen og havde en rigtig god samtale om kulturforskelle, marokkansk uddannelsespolitik og betydningen af vores arbejde i landet. Vi aftalte at mødes igen, når vi kommer til Marokko igen til marts.

Efter endnu en dag i Casablanca tog vi til Marrakesh længere mod syd, hvor workshoppen skulle afholdes.

Undervisning, kulturforskelle – Danmark kontra Marokko

Når vi afholder workshop i Marokko opererer vi i en helt anden kontekst end den vi kender fra Danmark. Som den danske ambassadør i Marokko, Anne-Marie Esper Larsen formulerede det, repræsenterer vi det moderne, hvor kvinderne repræsenterer det traditionelle. Sat på spidsen kan man sige, at vi repræsenterer et højt uddannelsesniveau og er vant til innovation, nytænkning og progression. Det traditionelle er karakteriseret ved at blive i de vante rammer, have en høj skepsis i forhold til udvikling og forandring og er generelt mere konservative.

Det marokkanske uddannelsessystem fungerer anderledes end det danske. Deres skolesystem er baseret på ”kæft, trit og retning” og kan i nogen grad sammenlignes med det danske skolevæsen anno 1900 med udenadslære og lærerstyret tavleundervisning. Marokko er ikke et læringssamfund. Efter 50 års diktatur arbejder landet sig nu hen imod en demokratiseringsproces, men det går langsomt og det tager lang tid at få uddannet en befolkning, hvoraf halvdelen er analfabeter. De kvinder vi arbejder med, er mellem 25 og 55 år, få har mere end seks års skolegang, generelt har de svært ved at læse og skrive og nogle af dem er analfabeter. Det er kvinder, der ikke har modtaget undervisning i mange år, og som formentlig er blevet skolet med tavleundervisning og udenadslære som metode. De har aldrig før arbejdet i grupper. De har ikke skulle lave selvstændigt arbejde eller reflekteret over deres til- og fravalg. Samarbejde og kritisk stillingtagen er noget ganske nyt for dem – hvilket var nyt for os!

Workshoppen forløb blot over seks dage og gik over al forventning. Vi fik både lært kvinderne nye metoder og fik i fællesskab udviklet nye prototyper, der dog lige mangler den sidste finish før de kan afsættes til de danske butikker.

Weekend ved kysten

For at komme ud af de forurenede gader i Marrakesh, tog vi bussen den tre timers lange tur til Essauera – en fantastisk havneby der tiltrækker alt fra surfere, hippier og afdankede kunstnere. Her slappede vi af, gik ture og slikkede sol!

Muslimske bryster

Kvinderne har overrasket os. Da de en af dagene tegnede motiver til broderi til nogle af produkterne, ville vi gerne have at de tegnede figurativt frem for at tegne traditionelle mønstre. En af kvinderne, Assiya, tegnede et par hængebryster, hvilket der kom stor diskussion ud af. Diskussionen handlede ikke om det etiske i at tegne bryster, men gik på hvis bryster der var afbilledet. Rasshida benægtede at det var hendes, fordi det tydeligvis var en mors hængebryster og hun havde ikke nogle børn. Hvis vi ikke troede på det, kunne vi tage sammen i hammam! Det er svært at sige, om vi er blevet klogere eller mere forvirrede… kvinderne er både mere forsigtigt og sarte end vi havde regnet med – og så samtidig overhovedet ikke. Men heldigvis er vi nu så tætte med dem, at vi kan tale om både islam og bryster.

Meget erfaring rigere

Marokko#4 har adskilt sig fra de tidligere projekter i Marokko. Vi kender nu kvinderne så godt, at vi kan lave differentieret undervisning, så vi kan udvikle og styrke den enkelte kvindes særlige kompetencer. Projektet har kørt i over et år og er så etableret, at vi kan arbejde mere frit end tidligere. Vi ved hvad kvinderne kan, vi kender dem og de kender os. Derfor er der mulighed for, at arbejde endnu mere dialogbaseret end hidtil. Der kommer flere og flere initiativer fra kvindernes side, som vi kan tage op og integrere i udviklingen af nye produkter. Kvinderne er også ved at vænne sig til workshopformen, hvor gruppen samles for over et tidsrum at arbejde koncentreret og praktisk med løsningen af en specifik opgave. Når man kender formen og rammerne, er det nemmere at engagere sig i et stykke arbejde. Vi er blevet klogere på den islamiske kultur og historie og føler os generelt mere hjemme i Marokko.